Bethelkirkens Baptistmenighed
Forside
Kalender
Nyheder
Kontakt
Link
Download
Cookies
Bethelkirken nu
Mission og vision
Livet i menigheden
Aktiviteter
Ressourcer
Inspiration
Praktiske sager
Historien
Dansk · EnglishBethelkirken -> Historien -> Historien -> Aktiviteter    Share
Log ind


Dåb i Limfjorden

Forfølgelsen

I religionsfriheden

Nye menigheder

Aktiviteter img_system/navi_prev_000000.png

Bethelkirken fyldte 170 år

Bethel nyhedsbrev
Bethelkirken på Facebook

Historien


Aktiviteter


historien/arbejdsgrenene_456.png

I alle årene i Niels Ebbesensgade har menigheden haft en rig og varieret mængde aktiviteter og arbejdsgrene: kor, spejderarbejder og søndagsskole går igen i beretningerne. I den sammenhæng er søndagsskolerne nok det mest bemærkelsesværdige.

Søndagsskole

Allerede i 1846 begyndte menighedens børn at mødes „hver Søndag Eftermiddag fra Kl. Halv 2 til 4 for af Broder Sergeant Schou at forklares Guds Ord, saaledes som det i Menigheden forklares, for at Børnene kunne faae den aandelige Mening af Ordet“.

MenighedstræGennem mange år var søndagsskolen samlingssted for kvarterets børn, og i perioder var der over 650 børn, som blev undervist af 65-70 lærere. Det store elevtal var stabilt i mange år helt op til 1955-60.

Menigheden har også haft søndagsskole flere steder i byen. Fra 1957 til 1966 var der søndagsskolen på Konvalvej med flere end 100 elever, og i Ferslev var der i årene 1951 til 1969 søndagsskole med en flok på 35-40 børn. Søndagsskolen blev til en „fredagsskole“, der i mange år samlede ca. 30 børn i forbindelse med det ugentlige fredagstræf i kirken. Men tiderne skifter og idag er der ikke længere søndagsskole men „Børnekirke“ hver søndag, mens de voksne er til "voksengudstjeneste".
Fredagstræf har siden 1985 været et populært sted. Her har der hver uge været masser af aktivitet og op til 80 har deltaget i et godt spisefællesskab.

Kvinderne

En anden arbejdsgren som har haft stor betydning var kvindekredsen, som fra 1876 til 1990 var meget aktiv bl.a. med støtte til menighedens økonomi, afhjælpning af skjult nød, både i Danmark i de to fattige afrikanske lande Burundi og Rwanda.

Ungdomsarbejde og spejdere

Menighedens ungdomsarbejde startede også i 1876 med dannelse af en „ynglingeforening“. Siden har arbejdet blandt unge været en væsentlig del af menighedens arbejdsområder. I 1907 startede man juniorarbejde, i 1933 stiftedes den første drengespejderkreds og i 1935 fulgte pigespejderkredsen efter. „Gamle“ drengespejdere var aktive i Føltvedgildet fra dets start i 1952 og pigespejderne i „Elnøgildet“, som blev startet i 1954. Siden 1992 har „juniortræf“ været samlingssted for op til 40 unge hver fredag aften.

Sang og musik

Sang- og musik har altid betydet meget i menighedens gudstjenester og møder og siden omkring år 1900 har dette arbejde udviklet sig meget forskelligt. Et flerstemmigt kor har menigheden haft i en ubrudt periode på ca. 90 år, og vekslende strengekor, pigekor, spejderkor, juniorkor, børnekor, gospelkor, kvartet og hornorkestre har gennem årene været aktive. I øjeblikket er det lovsangskor/band og solister, der medvirker i gudstjenesterne.

Ældre

Menighedens ældre medlemmer og venner har fra 1983 haft „Hyggeklubben“ som samlingssted. Dette arbejde er i dag afløst af „Dagtræf“, hvor der er aktuelle foredrag og hyggesamvær den første torsdag i hver måned.

Undervisning

Siden 1912 har menighedens præster haft en systematisk undervisning i kristendommens grundsandheder, primært for unge i 13-14 års alderen, og siden 1989 har menigheden haft bibelgrupper/cellegrupper med hovedvægt på undervisning og omsorg for voksne. I dag omfatter undervisningen også de særlige Alpha-kurser.

Hvad der sker i dag i Bethel kan ses under Arbejdsgrene - menigheden er som et træ med mange grene...


 Menighedens arbejdsgrene

Dato  25-10-2013img_system/navi_next_000000.pngTop

Januar 2018
ma ti on to fr
1 1 2 3 4 5 6 7
2 8 9 10 11 12 13 14
3 15 16 17 18 19 20 21
4 22 23 24 25 26 27 28
5 29 30 31
YouTube Bethelkirken9000
BiD på YouTube
Bethelkirkens Baptistmenighed
Niels Ebbesens Gade 14 · 9000 Aalborg
Kontakt
E-mail info(at)bethelkirken.dk
E-mail webmaster webtjener(at)bethelkirken.dk
MMX-CMS v.2.4.9 - 2017.06.30. ViggoWeb ©2010-2017