Sang og musik er vigtigt for os i Bethelkirken. Vi vil derfor gerne styrke området med en nyansættelse, hvor det helt centrale er musikken i vores gudstjenester, men hvor der også skal være tid til at fokusere på andre aktiviteter. Samtidig håber vi, at kunne finde et menneske, der også kan bidrage med prædikener og andet pastoralt arbejde.
Vi søger dig, der
Det skal være naturligt for dig at motivere de frivillige sangere og musikere i menigheden, samt medvirke til at skabe et blomstrende fællesskab i tjeneste på sang- og musikområdet.
Dine arbejdsopgaver bliver:
Du vil komme til at indgå som en del af kirkens stab, der udover flere frivillige allerede består af en ledende præst, en børne- og teenageleder samt en administrativ medarbejder.
Vi kan tilbyde en ansættelse med udgangspunkt i mellem 75% og fuld tid og vil gerne starte ansættelsen snarest muligt.
Bethelkirken er centralt placeret i Aalborg centrum og består af et rigt liv af børn, unge, familier og ældre. Vi er ca. 270 medlemmer og er tilknyttet Baptistkirken i Danmark.
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning senest den 31. maj 2024.
Send din ansøgning til menighedsrådet på mail: mr@bethelkirken.dk
For opfølgende spørgsmål kan menighedsrådets formand Flemming Vesth Nielsen kontaktes på tlf. 24 28 10 11.
]]>Bethelkirken inviterer til julebyggeevent med LEGO. Vi glæder os til at inviterer alle byens børn indenfor d. 26. og 27. november. Sammen skal vi bygge en juleby i LEGO med både huse, politistation, havn, kirke og hvad man ellers kan finde på. Derudover skal vi lytte til fortællinger fra Bibelen. Eventet er tiltænkt børn i alderen 5-12 år, men legesyge teenagere og forældre er også velkomne.
Vi mødes lørdag d. 26. november kl. 09 til 15 og igen søndag d. 27. november kl. 10 til 14. Det er gratis at deltage i eventet, men der vil begge dage blive serveret frokost, som koster 30 kr. (børn under 3 år spiser gratis). Tilmelding er ikke nødvendig, og du er velkommen uanset om du kan være med et par timer eller alt tiden begge dage.
Vi fejrer adventsgudstjenester sammen den 27. november, 4. december, 11. december og 18. december kl. 10.30. Vær med, når vi tænder adventskransen og for alvor begynder nedtællingen til julen.
Dagtræf mødes den første torsdag i hver måned, og den 1. december kl. 12.30 er det blevet tid til Dagstræfs traditionsrige julefrokost. Dagtræf er mest for seniorer, der har fri i hverdagene, men du er velkommen uanset, hvem du er.
For at vi er sikre på, at der er mad nok, er tilmelding nødvendig. Du kan tilmelde dig på listen på opslagstavlen i kirken eller til Hanne Eskildsen på telefon 2673 9612. Det koster 100 kr. at spise med.
Fredag den 2. december holder vi Bethelkirkens store JULEFEST! Kom og vær med til en hyggelig dag. Du er velkommen, uanset om du vil være med til et, to eller alle tre programmer i løbet af dagen.
Kl. 16.00-18.00: Kom og vær med til JULEFEST for alle aldre – Temaet er LYS. Det bliver en eftermiddag, hvor vi skal pynte juletræ, lege, synge og danse. Kom og tag del i festen!
Kl. 18.00-20.00: Viinviterer til en top-lækker JULEMIDDAG, hvor der undervejs vil være musikalske indslag og underholdning. Prisen er 100 kr., studerende og børn fra 6 år skal betale 60 kr. Børn under 6 år er gratis Du tilmelder dig på tilmelding@bethelkirken.dk. Her skriver du hvem/hvor mange der deltager. Der er kun 110 pladser – sidste år havde vi udsolgt, så skynd dig at tilmeld dig og dine kære.
Kl. 20.00-22.00: Når julemiddagen er slut, åbner vi brætspilcafen med julemusik og snolder. Bliv hængende, nyd en kop kaffe i selskab med unge og voksne.
BørneBussens julegaveværksted kommer til Bethelkirken, og alle børn og barnlige sjæle er velkomne til at kigge forbi.
I juleværkstedet kan du lave:
Kirkens spejdere lave bål og juleløb i gården, mens børnebussen er åben, vi sørger for kaffe og småkager, og fra kl. 18 er der mulighed for at købe et måltid mad.
Vær med den 12. og 13. december kl. 15-19
Onsdag den 14. december kl. 18-21 mødes TeenClub og Dagligstuens unge til en seriøs omgang julehygge. Vi skal markere, at julen er ved at være tæt på, spise lækker mad sammen og sparke julestemning helt ind i hjertet.
Juleaftensdag holder vi to julegudstjenester med juleevangeliet og julesalmer. Du kan være med den 24. december kl. 10.30 til julegudstjeneste i børnehøjde eller kl. 14 til en klassisk julegudstjeneste.
]]>Vores ungdomsarbejde i Bethelkirken har gennem de senere år været i en spændende udvikling. Vores ungdomsleder har søgt nye udfordringer, derfor søger vi en deltidsmedarbejder på 12-16 timer om ugen med start 1.august, som kan fortsætte udviklingen. Bethelkirken rummer alle aldre, men som ungdomsleder er dit primære fokus de unge i menigheden. Du får et tæt samarbejde med vores præst og med resten af staben, som består af 2 ansatte ud over dig og vores præst og ca. 3 frivillige.
Vi forventer, at du:
Dernæst håber vi, at du:
Dine arbejdsopgaver bliver:
Hvad er Bethelkirkens ungdomsarbejde?
De seneste år har vi haft stor succes med Dagligstuen, som er fællesspisning og ungdomsgudstjenester hver onsdag. Vi har oplevet, at mange nye er kommet til – både kristne som er flyttet til byen, og ikke-kristne som er kommet ind fra gaden.
På grund af Corona-nedlukninger er fællesskabet i Dagligstuen blevet begrænset, og vi har oplevet, at nogle har været tilbageholdende med at komme.
Derfor får du god mulighed for at tænke nyt og gøre noget anderledes. Du kan sætte dit eget præg på Bethelkirkens ungdomsarbejde og være med til at finde ud af, hvordan det skal se ud i fremtiden.
Dette er et genopslag, da det i første omgang ikke lykkedes at finde den helt rette kandidat til stillingen.
Er du interesseret?
Send en ansøgning – gerne med fokus på, hvordan du vil påvirke Bethelkirkens ungdomsarbejde, som vores nye medarbejder. Du skal sende den til mr@bethelkirken.dk. Vi vil gerne have din ansøgning hurtigst muligt og senest 31. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Nielsen på tlf. 2428 1011.
]]>Opdateret 2. november 2020
Bethelkirken er som alle andre ramt af, at COVID-19 fylder vores hverdag. Her på siden kan du altid finde seneste informationer om, hvad vi i Bethelkirken gør for at forhindre smittespredning.
Ifølge retningslinjerne kan vi holde gudstjeneste for op til 80 mennesker i Bethelkirken. Hvis vi er flere end 40 til gudstjeneste synger vi ikke med på lovsangene, men er vi 40 eller færre kan vi stå med to meters afstand og synge med. Når vi starter gudstjenesten gør vi opmærksom på, hvis vi er for mange til at synge.
Stolene står sammen i rækker, så man kan sidde med dem, som man er i “boble” med. Der skal være tre tomme stole mellem hver boble.
Mundbind er et krav i kirken. Man kan tage mundbindet af, når man sidder på sin plads, og man behøver ikke have det på, når man rejser sig, som et led i gudstjenesten.
Kirkekaffe foregår med servering. Hvis vejret er godt tager vi kaffen udenfor kirken. Hvis vejret ikke er med os, kan du blive siddende i kirken, så bliver kaffen serveret for dig. Når gudstjenesten slutter fortæller mødelederen, hvordan kaffen bliver serveret.
Brug indgangen, som vender mod Niels Ebbesens Gade. Vi holder kun gudstjeneste i kirkesalen, så det er den eneste dør, som er åben. Hvis du skal hænge din jakke, kan den hænge bagerst i kirkesalen.
Gudstjenesten livestreames stadig på Facebook, så du kan se med hjemmefra.
Børnekirken er åben. Børnene går direkte i børnekirke, når de kommer. De kan gå gennem kirkesalen, hvor medarbejderne står klar til at tage imod dem.
Vores øvrige aktiviteter åbner løbende. Følg med her på siden eller på Facebook og i nyhedsbrevet, hvor vi løbende skriver, når aktiviteter begynder igen. Herunder er de aktiviteter, som er startet efter den seneste nedlukning.
Dagligstuen mødes igen hver onsdag. Kl. 18 er det mad udendørs, og kl. 19 begynder gudstjenesten.
Spejderarbejdet er startet igen. De 3-10-årige mødes kl. 10-13 lørdag i ulige uger i Østerådalen. De 10-15-årige mødes hver tirsdag kl. 18.30-20.00 i Bethelkirken. Som udgangspunkt er alt spejderarbejdet udendørs.
Vi når at holde klassisk gudstjeneste en gang inden sommerferien. Hold øje med kalenderen, hvor vi skriver, når detaljerne er på plads.
Teenagerne mødes fortsat hver mandag kl. 19. De mødes nu indendørs i kirken.
Vi håber, at du fortsat vil være med til at holde fast i vores fællesskab. Der er stadig mennesker i vores kirke, som ikke kan komme i kirke. Ring eller skriv til dem, som du tænker, kunne have brug for en snak.
]]>