Voksne

Gudstjenester

Gudstjenesterne i Bethelkirken foregår hver søndag kl. 10.30. 

Til gudstjenesten vil du opleve lovsang, en prædiken og fællesskab på tværs af generationer. Der er plads til alle, og du er altid velkommen. 

En gudstjeneste varer ca. 1,5 time. Efter gudstjenesten byder vi altid på kirkekaffe og hyggeligt fællesskab.

Klassisk Gudstjenester

Klassisk gudstjeneste er for dig, der kan lide traditionelle salmer og en kort prædiken. Gudstjenesten varer maksimalt en time, og efter gudstjenesten serverer vi kaffe og kage omkring bordene. Her er der plads til at snakke dagens gudstjeneste, ugens begivenheder og alt det, du kan have lyst til at snakke med andre om. 

Vi holder klassisk gudstjeneste ca. en søndag om måneden kl. 14. 

Vi offentliggøre datoerne i kalenderen og i menighedens nyhedsbrev.

Netværks-
grupper

Netværksgrupper er mindre grupper, hvor vi kommer tættere på hinanden end i de store fællesskaber. En gruppe består typisk af 5-10 personer, som mødes hjemme hos hinanden. I netværksgrupperne deler vi livets op- og nedture med hinanden og i fællesskab dykker vi ned i vores tro på Gud. 

Der er stor forskel på, hvor tit og hvornår vores netværksgrupper mødes, men det er typisk en hverdagsaften én gang om måneden.

Dagtræf

Dagtræf er for menighedens seniorer – og alle andre, der har lyst til at høre spændende foredrag og være med til hyggeligt samvær. Dagtræf starter altid med fællesspisning, og efterfølgende kan du opleve et interessant foredrag. Emnerne for foredragene er meget forskellige, og vi går efter, at der skal være noget for enhver i løbet af sæsonen. 

I vores kalender kan du se, hvilke foredrag du kan opleve. 

Dagtræf er første torsdag i måneden kl. 12.30.

Åstedet

Åstedet er et hyggeligt værested, der er åbent for alle. Her nyder vi en kop kaffe eller te i fællesskab. Det er en god mulighed for at få en god snak og en pause fra hverdagen.

Åstedet er åbent hver onsdag fra 10 – 12, og du er velkommen uanset om du kan være med et kvarter, en time eller to timer. 

Bøn

Hver søndag kl. 9.30 mødes vi til bøn i Bethelkirken. Sammen beder vi for vores kirke og vores by, og vi beder for aktuelle emner og situationer.
Bøn varer cirka en time.

Vi vil gerne bede for dig, uanset om dit bedeemne er stort eller småt. Send dit bedeemne på en SMS til 81 90 09 33 eller mail forbon@bethelkirken.dk, så beder vi for det til den efterfølgende gudstjeneste eller i løbet af ugen.

Kontakt

Vil du høre mere om vores aktiviteter, eller har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til at kontakte os. 

Find kontaktinformationer her