Bethelkirkens historie

Gennem 180 år har Bethelkirken været kirke i Aalborg. Vores historie hænger tæt sammen med Baptistkirkens historie, og den har haft stor betydning for, hvordan det er at være troende uden for folkekirken i Danmark. Herunder har vi lavet en kort sammenfatning af Bethelkirkens historie.

Aftenmørket har sænket sig den 1. oktober 1840, da en flok venner mødes ved Limfjorden ud for Bakkegården øst for Aalborg. Forsamlingen ankommer lidt spredt til fods eller i båd, de vil ikke vække for meget opmærksomhed.

Den aften bliver seks mennesker døbt i Limfjorden. P.C. Mønster fra Københavns Baptistmenighed gennemfører det dramatiske dåbsritual, hvor de døbte dykkes helt ned i Limfjordens kolde vand. Og drama har det helt sikkert medført i den enkeltes liv. Det var ikke uden omkostninger – socialt og økonomisk – at vende statens kirke ryggen.

Senere samme aften samles man til nadver hos Ole Nielsen Føltved i Sct. Hans Gade. Her stifter man den første baptistmenighed og frikirke i Jylland. Føltved var initiativtager til studiegruppen, der havde ført til dåb i Limfjorden. Han blev naturligt menighedens første forstander.

For Føltved får troen konsekvenser:  Han bliver fyret fra sit job ved militæret. Trods adskillige samtaler “har man ikke har kunnet formå Føltved til at vige fra sin kætterske tro.”   

Det var først med grundloven den 5. juni 1849, at Danmark fik religionsfrihed. Indtil da var det ulovligt at danne frikirke, og baptisterne blev forfulgt for deres ulovlige handlinger.

Den 23. marts 1843 kører en karet op ad Sct. Hans Gades toppede brosten og standser foran Føltveds hus. Ud stiger sognepræst Bruun i ornat. Han får følgeskab af to betjente, en oberst i uniform og flere af byens standspersoner. De skal være faddere og vidner. Føltveds næsten to-årige søn Niels Ditlef er endnu ikke døbt og forældrene nægter at lade barnet døbe. Nu tager statsmagten over og døber barnet.

Da Niels Ditlef er blevet døbt ved spisebordet henvender sognepræsten sig til Føltved: “De maa tro mig, det var mig en ubehagelig Forretning”. Hertil svarer Føltved tørt: “Så skulle De have ladet være!”

Selv om det var ulovligt forsøgte de første baptister at udbrede troen i 1840’erne. I oktober 1843 rider Føltved rundt i det meste af Vendsyssel. Senere gik turen til Salling, Holstebro og Viborg. Flere andre rejsemissionærer fulgte efter Føltved og mange mennesker forlod folkekirken og blev baptister.

I 1867 byggede de nordjyske baptister et menighedshus i Oppelstrup. Huset blev senere hjemsted for en missionsskole og baptisternes første højskole. Men allerede i 1867 rykkede “Hverdagsskolen” ind i bygningen. Baptisternes havde siden 1851 drevet skole i private hjem. Med store omkostninger til følge for dem, der ikke ville bruge statens skoletilbud: Indberetning til myndighederne, forhør, udpantning og bøder blev en del af hverdagen.

Men en smule medvind havde skolearbejdet dog. I 1872 fortælles det, at: “En mand i Oppelstrup tog 7 børn ud af den offentlige Skole og sendte dem i vor Skole, men herfor måtte han udstaa meget af Skolebestyrelsen, som dog senere maatte afgive det Vidnesbyrd, at de nævnte Børn havde gjort god Fremgang.”

I slutningen af 1880’erne er pladsen i baptisternes mødesal i Løkkegade 31 blevet for trang.

Man beslutter sig for at bygge nyt. Men det sker, uden at byggeriets finansiering er på plads. I det hele taget synes tanken om byggeri uoverskuelig og umulig at realisere, selv om menigheden samles i bøn for byggesagen. Det hele ser dog lysere ud, da nogle af menighedens bærende kræfter, Kaffebrænder H.F. Jensen og hustru, går foran “økonomisk og aandeligt.” Et tidligere menighedsmedlem, Søren Hansen, der nu tilhører Østhimmerlands menighed, tilbyder at tage på indsamlingsrejse i Amerika. Alene denne rejse indbringer 8.000 kroner til byggeriet.

Grunden i Niels Ebbesens Gade er købt og betalt i midten af 1888. Der er rejst et plankeværk og “Grunden er udgravet og en betydelig Del Byggematerialer er tilført pladsen.”  Den 14. juni 1888 nedlægger menigheden grundstenen til byggeriet i forventning om, at kirken kan stå færdig allerede til oktober. Det sker dog ikke. I bladet “Evangelisten” kan man den 1. oktober læse, at “Bethel Kapellet i Aalborg bliver ikke færdig før Jul. Det skulle have været færdigt til Oktober Flyttedag, men alle Mursvende i Aalborg gjorde Strejke i fire Uger, og dette har forsinket Arbejdet.”

Men kirken blev færdig og den står stadig i Niels Ebbesens Gade. Senest er der bygget om og til i 1990, hvor “baghuset” med pedellejlighed blev opført.

Hvis du vil vide mere om baptisterne og deres historie:

 – Baptistkirken i Danmark – baptistkirken.dk

 – Historiesiden baptisthistorie.dk fortæller baptisternes historie fra 1839 til i dag – http://www.baptisthistorie.dk/

 – På siden anabaptist.dk kan du læse om reformationstidens døbere. Siden er produceret i forbindelse med 500-året for reformationen i 2017.

– Danske baptisters rolle under 2. verdenskrig er beskrevet på sitet www.danskbaptismeogtysknazisme.dk