Skip to main content

Sang og musik er vigtigt for os i Bethelkirken. Vi vil derfor gerne styrke området med en nyansættelse, hvor det helt centrale er musikken i vores gudstjenester, men hvor der også skal være tid til at fokusere på andre aktiviteter. Samtidig håber vi, at kunne finde et menneske, der også kan bidrage med prædikener og andet pastoralt arbejde. 

Vi søger dig, der 

  • brænder for tilbedelse, sang og musik bredt i kirkelivet og har erfaring med og uddannelse indenfor området. 
  • er udadvendt, har et omsorgs-gen og trives i at arbejde med mennesker. 
  • har ledelseserfaring generelt.
  • er teologisk undervist på højskole eller bibelskole, eller har stor teologisk interesse. 

Det skal være naturligt for dig at motivere de frivillige sangere og musikere i menigheden, samt medvirke til at skabe et blomstrende fællesskab i tjeneste på sang- og musikområdet.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Ledelse af frivillige sangere og musikere
  • Koordinering af sang og musik ifm. gudstjenester og andre aktiviteter
  • Musik-tiltag, som du brænder for (vi forestiller os opstart af kor, undervisning i musik til menighedens børn og teenagere, ledelse af musik til aktiviteter i kirken)
  • Prædike ved gudstjenester
  • Pastoral rolle for især den unge del af menigheden

Du vil komme til at indgå som en del af kirkens stab, der udover flere frivillige allerede består af en ledende præst, en børne- og teenageleder samt en administrativ medarbejder. 

Vi kan tilbyde en ansættelse med udgangspunkt i mellem 75% og fuld tid og vil gerne starte ansættelsen snarest muligt. 

Bethelkirken er centralt placeret i Aalborg centrum og består af et rigt liv af børn, unge, familier og ældre. Vi er ca. 270 medlemmer og er tilknyttet Baptistkirken i Danmark. 

Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning senest den 31. maj 2024. 

Send din ansøgning til menighedsrådet på mail: mr@bethelkirken.dk

For opfølgende spørgsmål kan menighedsrådets formand Flemming Vesth Nielsen kontaktes på tlf. 24 28 10 11.